Underbroen

En ny undersøgelse viser, at visse elevgrupper i Danmark får lavere karakterer end deres faglige niveau tilsiger. Undersøgelsen, udført af forskere fra Rockwool Fonden, Københavns Universitet og Roskilde Universitet, analyserede 438.000 elevers standpunktskarakterer i dansk læsning over seks år og sammenlignede dem med eksamenskarakterer givet af eksterne censorer.

Hovedresultater:

1. Drenge, ikke-vestlige elever og børn af kortuddannede forældre får signifikant lavere standpunktskarakterer end deres eksamenskarakterer viser.
2. Eksempler på karakterforskelle:
   • Drenge får i gennemsnit 0,4 karakterpoint lavere end piger.
   • Elever fra ikke-vestlige familier får 0,4 karakterpoint lavere end etnisk danske elever.
   • Elever med kortuddannede forældre får 0,6 karakterpoint lavere end elever med veluddannede forældre.
3. Konsekvenser: Lavere karakterer kan påvirke elevernes muligheder for at komme ind på ønsket ungdomsuddannelse, især med de stigende adgangskrav fra 2030.

Årsager og overvejelser:

• Forskerne mener, at lærere kan være påvirket af elevernes adfærd og engagement snarere end kun deres faglige niveau.
• Der er ikke tydelige tegn på statistisk diskrimination, men en mulig forklaring er, at lærere belønner stille og motiverede elever, mens larmende elever får lavere karakterer.

Undersøgelsen understreger behovet for at sikre, at karakterer afspejler elevernes faglige niveau og ikke andre faktorer.

Artiklen handler om Hundested Skole, som har fundet en succesfuld måde at fastholde og tiltrække uddannede lærere, hvilket er en udfordring i mange yderområder i Danmark. Skolen har implementeret tiltag som større medbestemmelse, mentorordninger og nedsat undervisningstid for nyansatte, hvilket har bidraget til, at erfarne lærere bliver, og at nye søger mod skolen. Eksempler som en skolehaven, som engagerer eleverne i naturen, og skolelederens fokus på inddragende processer, fremhæves som centrale elementer i skolens arbejdskultur, som skaber arbejdsglæde og fastholdelse af lærere.

Artiklen beskriver problemerne med Danmarks nye ejendomsvurderingssystem, som har skabt kaos i mange kommuner. Systemet, der blev taget i brug trods mangler, har ført til skæve ejendomsvurderinger, som har påvirket kommunernes økonomi negativt. Mange kommuner har mistet store indtægter fra grundskyld og står nu over for nedskæringer i velfærden, selvom regeringen havde lovet, at de ikke ville tabe penge. Borgmestrene er frustrerede over, at systemets fejl har tvunget dem til at skære i budgetterne og hæve skatterne, hvilket har ført til mistillid blandt borgerne. Regeringen har efterfølgende forsøgt at afbøde skaderne med ekstra midler, men usikkerheden og de økonomiske tab fortsætter.

Artiklen handler om en langvarig konflikt mellem kommuner og politiet om, hvem der har beslutningsretten over trafiksikkerhedsforbedringer, som f.eks. nedsættelse af hastighedsgrænser i København. Politiet har hidtil haft vetoret over for kommunale trafikbeslutninger, men i regeringens finanslovsforslag foreslås det at fjerne denne ret og overføre ansvaret til kommunerne. Forslaget modtages positivt af Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL), som mener, at det vil gøre det lettere at gennemføre tiltag for at øge trafiksikkerheden og reducere bureaukratiet.

Artiklen fra Politiken beskriver en ny indsats fra Børns Vilkår, der har udviklet et samtaleværktøj til brug på forældremøder i 1. og 2. klasse. Værktøjet er skabt for at hjælpe forældre med at håndtere det pres, de ofte føler for at tillade deres børn adgang til digitale aktiviteter som gaming og sociale medier. På grund af gruppepres og frygten for, at deres børn ekskluderes, føler mange forældre sig nødsaget til at give efter. Eksempler på mulige fælles retningslinjer kan være, at børnene først må få profiler på sociale medier, når den yngste i klassen er fyldt en bestemt alder, eller at gaming skal foregå på lukkede servere.

Emnet er følsomt og kan føre til konflikter blandt forældre, hvorfor det er vigtigt at have klare aftaler, der styrker klassefællesskabet. Erfaringer fra Tagensbo Skole, hvor værktøjet allerede er blevet afprøvet, viser positive resultater, hvor forældrene har indgået fælles aftaler om børnenes digitale adfærd. Skolelederen understreger, at det er nødvendigt for skolen at engagere sig i børns digitale vaner, da det har stor indflydelse på deres trivsel og sociale relationer.

Artiklen handler om, at forskere fra Københavns Universitet har anvendt kunstig intelligens til at afkode grises sprog ved at analysere deres grynt og hvin. De har identificeret 19 forskellige lyde, som grise bruger til at udtrykke følelser som glæde, frygt, frustration og stress. Forskningen viste, at grise i konventionelle stalde oftere udtrykker stress og smerte sammenlignet med grise, der lever udendørs. Dette bekymrer Dyrenes Beskyttelse, som opfordrer til handling. En enkelt konventionel gård viste dog, at grise kan være lige så tilfredse som udendørs, hvis landmanden taler med dem.

Enhedslisten kræver, at en kommende regering forpligter sig på at mindske den økonomiske ulighed i Danmark. Partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted, foreslår en lov inspireret af klimaloven, som skal sætte konkrete mål for reduktion af ulighed, fx ved brug af gini-koefficienten eller FN's verdensmål. Dragsted understreger, at partiets støtte til en ny regering afhænger af, om den vil forpligte sig på dette. SF er enig i intentionen, men tøver med at bakke op om en specifik ulighedslov, mens Socialdemokratiet ikke er klar til at love en sådan lovgivning.

Artiklen diskuterer en ukendt diagnose, DLD (Developmental Language Disorder), som er en sprogforstyrrelse, der påvirker evnen til at forstå og udtrykke sprog. Diagnosen er almindelig i lande som Storbritannien og USA, men i Danmark er den stort set ukendt, hvilket kan føre til mistrivsel blandt børn og voksne. DLD (Developmental Language Disorder) er en medfødt sprogforstyrrelse, der gør det svært for personer at forstå og udtrykke sprog. Mennesker med DLD har ofte problemer med at følge komplekse sætninger, bøje ord korrekt og udtrykke sig klart. Det kan påvirke både børn og voksne og har konsekvenser for indlæring, sociale relationer og generel trivsel. DLD rammer ca. 7,5 % af befolkningen, men diagnosticeres sjældent i Danmark på grund af manglende opmærksomhed og testning. Forskere advarer om, at manglen på diagnose og støtte kan påvirke uddannelse, sociale relationer og den generelle trivsel hos de berørte.

Artiklen omhandler en rapport fra Rådet for Børns Læring, som anbefaler en reduktion i antallet af afgangsprøver i folkeskolen fra seks til to, specifikt dansk og matematik. Formanden for rådet, Else Sommer, mener, at karakterer og afgangsprøver fylder for meget i overgangen til ungdomsuddannelserne og foreslår at nedtone eksamenspresset til fordel for mere motiverende undervisning. Der diskuteres også muligheden for helt at afskaffe afgangsprøverne i fremtiden. Dette står i kontrast til regeringens overvejelser om at skærpe adgangskravene til gymnasiale uddannelser.